Hvis hunden trækker i snoren, kan det være en sur kamp at gå tur. Men sådan behøver det ikke at være. Her er en metode til at lære hunden (og dens ejer) en ny og bedre adfærd.

Sidste år flyttede jeg til anden del af Sydsjælland og begyndte nu at gå tur i skoven, frem for langs de små markveje. Det betød at jeg skulle til at have min hund Sofus i snor. Det skal man i de fleste skove, på grund af jagt og dyreliv. Jeg har altid lagt vægt på at have en hund jeg kunne styre uden snor (hvilket han er rigtigt god til) og har derfor ikke trænet at gå i snor med ham. Vores nye ruter betød altså at jeg nu skulle til at lære en hund på 40 kilo at gå i snor – uden at trække. Her er den metode jeg endte med at bruge.

Hvorfor trækker hunden i snoren?

Som en hundetræner engang sagde til mig: hunde er egentlig lette nok at arbejde med, det er menneskene der kan være svære. At opnå forandringer i din hunds adfærd, begynder altså med hvordan du tænker om hundens adfærd.

Det allerførste du skal forstå er at din hund ikke ved at den gør noget forkert. Somme tider bliver du vred og skælder ud, når I er ude at gå. Og måske hunden sætter det i forbindelse med noget den har gjort. Men den forstår ikke hvad det vil sige at ”gå pænt”. Det er kun noget der findes i dit hoved. Derfor kan den heller ikke forstå hvad det vil sige at gå forkert. Det nytter altså absolut intet at blive vred på hunden over at den ikke går pænt. Det giver udelukkende mening i dit hoved, ikke i hundens.

Jeg hører stadig nogle hundeejere tale om at hunden dominerer og ikke respekterer ejeren, hvis den trækker i snoren. Men det har meget sjældent noget på sig. De fleste hunde har hele deres liv vidst at de står under mennesket i hierarkiet. Det ved de også her. Den helt overvejende grund til at en hund trækker langt er mindre dramatisk. Det skyldes simpelt hen at mennesker går så ulideligt langsomt.

Hunde går som de har lært og hvis hunden trækker, har den ikke lært andet. Faktisk har den måske netop lært at trække.

Se det fra hundens synspunkt: Den ser du tager tøj på, du tager snoren frem og I går ud. Nu ved hunden jo at du er en langsom klump at have på slæb, så den gør det som plejer at gøre: den påtager sig ansvar for at der sker noget. Og det gør den ved at begynde at slæbe dig afsted. Det virker. I bevæger jer. Somme tider trækker du igen og råber noget. Men snart kan hunden fortsætte med at trække jer fremad. Og da det får jer igennem turen, gør den det naturligvis næste gang. Så prøv at forestille dig at hunden tror den gør det godt.

Nu skal du lære den noget andet.

Sigt efter indre styring

Målet er indre styring. Altså at hunden selv skal synes at det er rarest at gå uden at trække. Målet er altså ikke at du hele tiden skal regulere hunden ved at sige eller gøre noget. Forskellen kan jeg illustrere ved en anden øvelse: at lære en hvalp at lade være med at springe op.

Når hvalpen springer op, ser jeg ofte ejere som fortæller den at den skal hoppe ned igen, måske de skælder den ud. Derpå hopper den ned igen. Det fører til at hvalpen lærer at springe op ad ejeren, indtil den får at vide at den skal springe ned. Det bliver altså let til en lille dans hvor hvalpen springer op, og mennesket sender den ned igen. Hvalpen er her ydre styret. Den hopper ned, når den får det at vide.

Jeg anbefaler at gøre noget andet. Når du ser at hvalpen skal til at hoppe op, rækker du knæet frem, så hvalpen støder ind i det og falder ned igen. Endelig ikke som en straf – i stedet saboterer du dens spring op ad dig. Uden at sige noget som helst om det. Du kan sagtens tale venligt imens. Nu lærer hvalpen at det der med at springe op, altid ender i noget rod. Det virker ganske enkelt meget dårligt.  Med tiden lærer den at det ikke kan betale sig, da det ikke fører til noget. Hvalpen lader derefter være, fordi det ikke føles rart. Hvalpen er indre styret.

På samme måde skal du ende med at din hund når ud i strakt snor og ikke gider trække. Ikke fordi den bliver skældt ud (ydre styret), men fordi det ikke virker (indre styret). Hvordan gør du så det?

Hvad er målet?

Du skal vide ret nøjagtigt hvilken adfærd du vil have, før du kan lære hunden den. Nu skal du derfor mærke efter hvilket træk i snoren du vil acceptere at hunden giver. Du skal være helt klar på hvordan det føles i din ende, for hvis du ikke er det, hvordan skal din hund så vide hvordan det skal føles i den anden ende? Og hvis den ikke ved det, hvordan skal den så kunne gøre det rigtige – altså at ”gå pænt”?

Jeg går med en lang udtræksline og jeg accepterer selv at Sofus trækker den minimale mængde der skal til for at han lige kan mærke at han er nået til enden af snoren. Når han trækker mere – og især hvis han går i ”trækhunde mode”, så begynder jeg at give ham feedback. Det foregår ved at jeg trækker tilbage i snoren.

Din snor trækker af sig selv

Det du er ved at lære din hund er at det ikke kan betale sig at trække. Derfor skal du glemme alt om at skælde ud. Det virker jo heller ikke, vel? I stedet skal du forestille dig at det faktisk er din hundesnor der har den egenskab, at hvis hunden trækker i snoren over et acceptabelt niveau, som altid skal være det samme, trækker snoren tilbage og saboterer gåturen. Ikke voldsomt. Bare nok til at det påvirker fremdriften. På samme måde som med benet der skød frem og saboterede springet, saboterer hundensnoren på mystisk vist at hunden trækker. Imens kan du tale venligt til den – ja, det er jo faktisk slet ikke dig der gør noget, men snoren. Det er faktisk bare sådan hundesnore virker. På samme måde, hver gang. Uden skældud.

NB: Tomas fra Stevns Massage skrev og mindede mig om at understrege følgende: Det er meget vigtigt at du ikke giver kraftige ryk, som kan skade hundens halshvirvler. Især hvis du gør det gennem længere tid. I stedet skal du trække blidt tilbage og standse dens gang fremover. Ikke med ryk, men blot ved at du gør det svært for hunden at komme fremad. Målet er ikke at straffe den, men blot at sabotere dens gang hver gang den begynder at slæbe dig afsted. Gør det med kærlighed – ikke med straf og vrede. Ellers skal du hellere lade være!

Rutine, rutine, rutine

Og nu begynder arbejdet med at gøre det konsekvent. Jeg foreslår at du går hver eneste dag og at du går nøjagtigt den samme tur, hvor I ikke møder ret mange andre hunde. Hunden vil jo, fordi den er en god hund, prøve at gøre som den har lært. Nemlig at trække dig afsted. Og derfor tager det tid at lære at gøre noget andet. Så du skal være tålmodig.

Det vigtige er at hundesnoren trækker tilbage, hver gang hunden trækker over det acceptable niveau. Og især hvis du ser at den går i trækhunde-mode. Hvis du før har ladet den trække, indtil du blev vred og råbte og trak i snoren, har du ikke lært den noget som helst den kunne blive klogere af. Andet end måske at du blev god igen efter dit råberi. Og det er naturligvis altid noget.

Nu lærer du den helt konsekvent at den samme adfærd, igen og igen og igen, fører til at snoren opfører sig træls. Og nu kan den begynde at lære hvad der skal til for at undgå det irriterende træk. Somme tider kan du helt klart se at hunden læner sig fremad og gør klar til at trække. Men hovsa, nu trækker snoren tilbage og man kom ikke afsted alligevel. Og nu igen? Det her med at trække, virker som en dårlig idé.

Resultaterne

Efterhånden vil du måske se at hunden begynde at flakke omkring, når den når til strakt snor. Det er et godt tegn på at den prøver at finde en anden måde at opføre sig på, end at trække. Giv den lidt tid til at danne en ny vane. Min hund begyndte at bevæge sig i et S, fra side til side på skovstien. På den måde kan den stadig have en vis fart på, uden at trække så snoren begynder at trække igen. Alt imens fortsætter jeg turen, mens snoren bliver ved at gøre som den plejer, hver gang han begynder at trække.

Det første sted du vil se egentlige resultater, er temmelig sikkert ikke lige når I er kommet ud at gå. Der er knald på hunden og den er ivrig. Men det du skal se efter at hunden, efterhånden som krudtet er brændt af og I har gået et stykke, holder op med at trække. Måske ved slutningen af turen. Og efterhånden som I gør fremskridt, vil du opdage at det punkt hvor den ikke slet gider at trække, kommer tidligere og tidligere på turen. Det er det fremskridt du skal forvente. Måske du efter nogle måneder opdager at hunden trækker lidt når I kommer ud (og din snor trækker tilbage), men at i kan bruge langt det meste af turen på en god måde.

Og en dag vil hunden opdage at den ikke gider at trække. Ikke fordi du siger noget – men af grunde den har glemt.

Jeg håber at metoden fungerer for dig og ikke mindst håber jeg at du får ture som er glade og hvor du føler at du og hunden er på samme side og ikke skal bekrige hinanden hele vejen.

Har du kommentarer eller spørgsmål, så kontakt mig her