“Følg med i coronasituationen minut for minut”.
Sådan lyder det fristende tilbud på BT.dk, som tilbyder at du altid kan klikke ind og få de seneste “opdateringer” om coronavirus.
Tallene fra Sundhedsstyrelsen udkommer en gang i døgnet og de nyeste regler fra myndighedene langt sjældnere, så hvad er det egentlig man kan læse i disse konstant opdaterede “nyheder”?
Svaret er at de feeds indeholder ALT der har med coronavirus at gøre.
Overskrifterne i BT’s feed handler for eksempel i dag om at en medarbejder på et ældrecenter i Esbjerg og 13 gæster ved en fødselsdag er smittet med covid-19. At en ejer af et indkøbscenter frygter kundeflugt efter maskepåbud. Og så viser de læsernes billeder af hjemmearbejdspladser (fotos af borde med computerskærme på). For medierne er dette en indbringende tid hvor alt hvad der handler om coronavirus opnår mange klik.
Så derfor bringer alle medier en konstant strøm af alt der har det mindste med coronavirus at gøre. Tilfældige opdateringer af samlede antal smittede i Canada eller Venezuela eller en ekspert som siger noget om hvad der vil ske i fremtiden. Hvad vedkommende siger er stort set ligegyldigt. Bare emnet er coronavirus.
At bede medierne om at lade være med at poste klikmadding i en uendelig strøm, vil svare til at bede en løve om at spise gulerødder. De kommercielle medier lever af klik og giver dig mere af det du klikker på. Det interessante er til gengæld hvorfor du egentlig tjekker informationer som ikke spiller nogen rolle for hvad du skal gøre i dit liv. Du skal nemlig holde god hygiejne og afstand så virus får sværere ved at sprede sig og så i øvrigt overholde de regler for masker og adfærd, vores demokratisk valgte regering har besluttet – helt uanset hvad der står i BT’s feed.
Der er flere faktorer bag dit coronatjekkeri. Nogle af dem handler om frygt, manglende informationer og tilvænning:
Zero validity
Psykologen og kognitionsforskeren Daniel Kahneman kalder det en zero validity situation, når der ikke er nogen måde hvorpå du kan kontrollere (få valdideret) om det du gør har nogen effekt. Hvis du trækker bundproppen ud af et badekar løber vandet ud. Men hvis du eksempelvis går i biografen eller på arbejde i morgen er der ingen måde du kan finde ud af på, om du er i stor fare eller du i virkeligheden bare kunne slappe helt af.
Samtidigt med denne manglende validering får du konstant at vide at denne sygdom er alvorlig og at du skal passe meget på ikke at blive smittet med den. Du får altså på en ene side et pres der holder dig i alarmtilstand, men du har på den ande side ingen måde hvorpå du kan tjekke hvor stor din risiko overhovedet er for at blive smittet, syg og måske endda dø. I den situation sker der noget interessant. Når vi mangler informationer, begynder nemlig vi at tolke på dem vi har. Lige meget hvor gode eller dårlige de er.
Det kan illustreres med et eksempel fra arbejdspladsen: Hvis du ikke ved om du gør dit arbejde rigtigt eller måske er ved at blive fyret, fordi du mangler den feedback som kunne give dig svaret på det, begynder du at tolke på informationer som ikke direkte har noget med dit arbejde at gøre. Hilste chefen på en særlig måde i dag? Hvorfor får du ikke svar på din mail, så hurtigt som du synes du burde? Talte chefen mere med en af dine kolleger end med dig?
På samme måde fører frygt og pres og alt for få informationer om coronavirus til at vi begynder at tolke på de få informationer vi har. Også selvom de stort set ingen informationsværdi har, i forhold til netop vores situation. Vi begynder for eksempel at “følge med” i smittetal, døde i andre lande, gæt og forudsigelser og en masse cases. Ikke fordi vi egentlig får de svar vi behøver, men fordi det er de eneste informationer vi har.
Og jo mere vi graver os igennem coronahistorier og statistikker for at finde svar, jo mere optagede bliver vi faktisk af dem. Det kalder jeg for X-factor effekten.
X-factor effekten
Da X-factor kom til Danmark i 2008, var det bare noget som flimrede forbi på internettet uden at give mening for mig. Jeg klikkede ikke, da der dukkede historier og overskrifter op i mit nyhedsfeed. Men en dag kom min ven Henrik på besøg fra Jylland og spurgte om vi ikke kunne se aftenens afsnit af X-Factor, da han fulgte med. Det gjorde vi naturligvis og allerede dagen efter opdagede jeg at alle de historier der nu flød forbi, var blevet meget mere interessante og releveante for mig. Jeg måtte lige klikke ind og se hvad der nu var sket med Martin og Laura og hvad de ellers hed.
På samme måde begynder sager, særlige tal, ekspertudtalelser og personer om coronavirus, som ellers ingen betydning har for dig, at blive til historier som du følger med i – som om det var reality tv. Jo mere du tjekker “coronanyheder” for at følge med, jo flere sager vil du begynde at følge og finde vigtige. Ikke fordi de er egentlig vigtige, men fordi du har “slugt maddingen” og er begyndt af følge med i dem. På den måde begynder coronavirus faktisk at fungere som et stort realityshow.
Du tjekker altså ikke alle disse tal og sager fordi de er vigtige. De bliver vigtige, fordi du begyndte at følge med i dem. Og efterhånden kan det blive en indarbejdet vane at følge med i de alarmerende coronaopdateringer. De kan ryge i tjekkekarrusellen.
Tjekkekarrusellen
De fleste kender sikkert den situation at vi tager mobilen frem for at tjekke en mail eller slå noget op og ender med at køre en tur rundt i Instagram, Facebook, Nyheder og hvad vi ellers plejer at følge med i. Og pludselig har det taget et kvarter at se hvad klokken er. Vi har nemlig efterhånden fået indøvet en fast vane, som vi sætter i gang hver gang vi har fat i mobilen (eller i hvert fald ofte). Sådan en vane, som jeg kalder Tjekkekarrusellen” er supersmart, hvis man skal kunne holde styr på mange platforme hver dag. Men prisen er at vi ofte ender med at tjekke medier oftere end vi egentlig synes vi vil.
Jeg tror at mange mennesker i dag har fået “coronanyheder” ind i deres tjekkekarrusel. Det betyder man de lige skal se coronasituatuonen “som man tjekker opdateringer på Facebook eller andre faste elementer. Det får som konsekvens at vi pludselig kan ende med at tjekke “coronanyheder”, hver eneste gang vi har fat i mobilen eller browseren, uden at vi egentlig har hverken besluttet det eller måske egentlig bliver bedre tilpas af det.
Og når man gør det, kan man ende med at blive udsat for virkelig meget coronarelateret indhold – mange gange dagligt. Og det kan faktisk få en selvforstærkende effekt.
Frygten og den endeløse cyklus
Jo mere bange du bliver for coronavirus, jo mere får du brug for at vide hvor udsat du er. Men da du ikke kan få de informationer, fordi virus jo er usynlig, begynder du at tolke på de informationer du kan finde i stedet. Du tjekker statistikker, tal og eksperters gætterier for i det mindset at prøve at vride noget viden ud af disse informationer. Disse informationer giver dig ikke de svar du søger, men jo mere du klikker ind for at finde informationer at tolke på, jo flere historier begynder du at følge med i og jo mere kommer virus til at fylde i dit liv. Det kan øge din frygt – og hvordan reagerer du på øget frygt, du ikke kan få valideret? nemlig – du tjekker ind på diverse nyheder for igen at prøve at finde ud af hvordan risiko er ud og se om der ikke var nogle informationer man kan bruge til at få vished af. Og jo flere der klikker ind på coronanyhederne, jo mere begynder medierne at producere dem. Og så er der endnu flere historier , tal og ekspertudtalelser at klikke ind på – minut for minut. Du forstå sikkert hvor jeg vil hen nu.
Derfor er mange endt med at tjekke “coronanyhederne” som man tjekker stillingen i en VM finale. Og hvis du har det fint, er det jo intet problem. Jeg skal ikke give dig hverken skyld eller skam over dine medievaner. Men hvis du nu er blevet angst og frygtsom, så er det måske på tide at du forstår at du aldrig kan finde det svar du søger ved at grave dig ned i nyhedsstrømmen og at stort set intet af det der står er noget du kan bruge til noget i dit liv.
Èn ting er sikker. Der er ingen der har behov for at følge med i coronasituationen “minut for minut”. Du tjekker måske coronanyheder konstant fordi du er usikker, men du bliver ofte endnu mere usikker af at tjekke coronanyheder konstant – og den cyclus er det kun dig der kan begynde at vende nu.
Hold op med at fodre det skriggule klikmonster
Det du kan gøre er at overholde anbefalingerne som reducerer smitte og naturligvis at sætte dig ind i de regler der er gældende for adfærd i samfundet. Det kan du gøre med ganske få opslag. Hvis du alligevel vil følge med, så kan du måske begynde at se f.eks. coronasmitteetal lidt mere som du tjekker vejrudsigten og mindre som du tjekker en sportsbegivenhed du har væddet huslejen på. Det kan naturligvis være svært at undgå at falde over coronanyheder, når de bliver smidt i hovedet på dig allevegne. Men du kan i hvert fald begynde at lægge din egen coronatjekkeplan – inden du lukker browseren op – som måske kan indebære at du f.eks. har besluttet dig til ikke at klikke ind på alle de historier i gule kasser, når du falder over dem. Og at du lader nogle af dem passere, selvom de frister.
Reklame: Vil du vide mere?
Begreberne i denne artikel er fra min bog, Hov, et egern! som udkom på Gyldendal sidste år og handler om hvordan dine tjekkevaner fungerer og hvordan du ændrer dem.
Bogen indeholder ingen løftede pegefingre, men lærer dig i stedet om dine egne vaner, så du kan tage kontrol over dem.
Du kan læse og høre uddrag, se anmeldelser og købe bogen hos Saxo.
Bogen kan også læses og høres på diverse digitale bogtjenester og bookes som foredrag.