Hej, jeg hedder Anders
Adfærdspsykolog, foredragsholder og podcastvært – arbejder med vaner og adfærd
En adfærdspsykolog med en mission
På mit eksamensbevis fra Københavns Universitet står der cand.psych. Jeg nåede at være ekstern lektor på både Københavns Universitet og IT Universitet et par år, før jeg fandt ud af at jeg ikke har temperament til en akademisk karriere. Jeg vil hellere ud i samfundet. Ud på virksomheder, konferencer, institutioner og ud og møde medarbejdere – og de ledere der træffer de svære beslutninger. Og ud og udvikle og præsentere nye ideer, som ikke stammer fra en lærebog.
Så jeg har opdaget at jeg nu er en af dem med en mission – nemlig at lære mennesker at forstå deres vaner og irrationelle adførdsmønstre og gøre dem mere frie.
Det har jeg gjort i mere end 15 år nu, for tusindvis af mennesker. Der er intet der slår at præsentere en ny idé, teori eller pointe og mærke feedback fra salen. Og fra dem som kommer op til mig efter et foredrag.
Karrieren kort
Jeg har arbejdet i feltet imellem IT og psyologi, en stor del af min karriere. Jeg kom på internettet tilbage i 1996 og har været web-projektleder hos EU Kommissionen, startet flere IT firmaer og beskæftiget mig med psykologi og medier på rigtigt mange måder.
Jeg udgav bla en bog på Gyldendal om vores mobilvaner i 2019. Jeg har også arbejde med at forstå de såkaldte shitstorme, som kan ramme virksomheder. De seneste år har jeg arbejdet målrettet med adfærd og med at formulere en bedre måde at arbejde med vaner på, end dem jeg kunne finde.
Siden 2009 har jeg været professionel foredragsholder.
AI og psykologi?
Jeg vil gerne indrømme at jeg hadede de nye AI teknologier, som ChatGPT, da de dukkede op. Og da folk begyndte af bruge AI til at levere terapi med, blev det ikke bedre.
Men efter at have ligget i fosterstilling med hænderne for øjnene et år, indså jeg at vi fagfolk skal ind i kampen. Hvis vi ikke er med til at påvirke, hvordan AI udvikles, risikerer vi at miste kontrollen. Nu hjælper jeg organisationer inden for bl.a. sundhedssektoren og det psykologiske felt med at forstå, hvordan AI påvirker adfærd, og hvordan vi kan bruge det til gavn uden at glemme mennesket i processen.
Mit eget laboratorium
Jeg arbejder dagligt direkte med mennesker for at holde min viden frisk og relevant. Jeg driver en psykologisk klinik, hvor jeg hjælper folk med deres vaneudfordringer, og tester idéer gennem mit podcast-community Vaneinstituttet. Da jeg havde udviklet min egen AI-chatbot, som tilbyder vaneterapi, baseret på mine metoder, blev den også lanceret i communityet.
Hvad kan jeg så gør for dig?
Hvis du er nået helt herned i teksten, så er det her jeg fortæller at jeg faktisk holder foredrag professionelt. Jeg holder mest foredrag om adfærd, vaner og AI. Men går aldrig af vejen for en udfordring, hvis det er noget jeg tror jeg kan gøre godt. Du kan læse mit “foredragskatalog” her. Og ellers bare tage fat i mig herunder – så vender jeg tilbag og vi kan tage den derfra.
Opmærksomhed er en af verdens mest værdifulde ressourcer – tak fordi du gav mig din.