Projekter
Laboratorier for liv og læring
Jeg har startet projekter og bygget digitale værktøjer i mere end 25 år og elsker at få ideer og realisere dem på en stærk og brugbar måde. Nogle af projekterne er kommercielle, andre er rene laboratorier. Nogle handler mest om psykologi – andre indeholder også teknologi. Alle handler de om mennesker og om at prøve at gøre en positiv forskel.
Her er hvad jeg arbejder på for tiden
Vaneklinikken (psykologklinik)
Få hjælp til at forstå og bryde dine problemvaner
Vaneklinikken er der hvor jeg møder mennesker og videreudvikler mine vanemetoder. Her arbejder jeg direkte med menneskers problemvaner og bruge mine egne målrettede metoder som psykolog. Det er også jeg hjælper mennesker på den mest direkte og dybe måde og jeg har stor respekt for den tillid, mennesker viser mig her.
Vaneinstituttet (podcast og community)
Gratis community til og med mennesker der vil arbejde med deres vaner.
Det begyndte med en podcast og voksede til et community. På Vaneinstituttet.dk har jeg et nyhedsbrev, deler e-bøger og gratis online forløb med medlemmerne, holder online meetups og tilbyder ofte gratis terapisessioner, når jeg skal afprøve nye metoder i klinikken.
Podcasten Vaneinstituttet har rundet 80.000 downloads og har en rating på 4.9/5 på Apple podcast og 5/5 på Spotify.
Kanvaskanonen (digitalt værktøj)
Et støtteredskab til dig der skal sælge, men helst er fri
Kanvaskanonen er dukket ud af et konkret behov hos mig selv. Jeg skulle nemlig ringe ud og sælge et nyt foredrag til gymnasier men opdagede at logistiken med emails, telefon, noter og opfølgning hurtigt blev meget uoverskuelig. Det problem læste jeg med Kanvaskanonen. Her bliver alle faktorer kogt ned til én side du skal kigge på – og ét nummer du skal ringe til. Alt andet ordnes med et klik. Slut med rod. Bare ring”
Kanvaskanonen er gratis at bruge – opret dig her.
Klinikken.ai ApS (virksomhed)
En digital platform til bæredygtig chat og digital støtte.
Hvor gå man hen, hvis man har en spcaielviden og gerne vil lave en chatbot som kan formidle den? Klinikken.ai er en platform, som er bygget til de støttende samtaler. Den er udvikliet med psykologer og rummer både anonym chat, e-læring og andre relevante funktioner, som de andre platforme ikke har.
Neuropilot (pilotprojekt)
Et hjælpemiddel til mennesker med senhjerneskade.
For 20 år siden havde jeg, sammen med et rehabiliteringscenter for senhjerneskadede, en vision om et digitalt støtteværktøj som kunne være i lommen, kende patientes kontekst og løbende levere relevant støtte. Projektet måtte droppes, da det var alt for dyrt at udvikle og teknologien dengang ikke var moden. I 2026 prøver jeg nu at genskabe ideen. Første prototype på vej til Android.
Praksis.net (digitalt værktøj)
Et værktøj til communities og online forløb
I flere år havde jeg været kunde hos Simplero – en oprindeligt dansk platform der tillod mennesker at sælge online forlæb og holde kontakten med et community af mennesker, som for eksempel gerne ville lære om deres vaner, have videoer, ebøger, nyhedsbreve etc. Man kan jo lade sig nare af navnet Simplero, for i reaiteten er det et helt uroligt rodet og uoverskueligt produkt, hvor man skal have fat i supporten selv fo de simpleste ting. Det blev jeg træt af, så jeg byggede Praksis.net og flyttede blandt andet Vaneinstituttet derover.
SlopHUB (simulationsplatform)
Et socialt medie med simulerede brugere
“Slop” er nedsættende slang for AI generet indhold og på SlopHUB er alle brugerne AI genererede, SlopHUB er en platform med 10.000 digitale personaer med deres demografisk profil (repræsentativt fordelt) og deres egen personlighedstræk, holdninger og historie. Den bruges lige nu til læring og simulering af indholdsproduktion på sociale medier på kurset ShitstormLab, men de suntetiske personaer kan bruges til mange andre ting.
Gurli (AI agent)
Min egen agentplatform
Gurli er ikke et produkt, men en platform som jeg for det første har udviklet for at at få førstehåndskendskab til hvordan det føles at leve med AI agenter. Men også for at forstå hvordan man selv bygger dem op fra grunden. Gurli kombinere SMS7telefoni/email med mere end 50 forskellige platforme. Hun kan slå vejret op og ringe til mig og fortælle hvordan det bliver i dag. Hun kan se i min bank når der kommer en betaling fra en kunde og bøgføre den automatisk i Dinero. Og hun kan sende en SMS og fortælle at jeg skal køre om 10 minutter, for at nå mit næste møde. Gurli får løbende koblet nye muligheder på og er basis for forskellige projekter.








