Sådan laver du skarp politisk kommunikation, som Trump ville have gjort det

Skriv noget som taler til dit eget politiske bagland – men som samtidigt er så forkert og upræcist at dine modstandere deler det som gale

Liberal Alliance burde have en pris. Men det må være gevinst nok at have vundet internettet i dag:

De skriver et budskab som deres potentielle vælgere vil forstå og æde råt. Med logo og pangfarver. Og så skriver de det på en måde så 10.000 bedrevidende venstresnoede akademikere bliver vrede og deler det med deres egne korrigerende og harme bemærkninger.

Resultat: Deres banner – med et budskab der taler direkte til den politiske hjerne og deres egne potentielle vælgere – bliver det meste delte den dag. Godt nok tilsat nogle jamrende irettetættelser fra mennesker som alligevel ikke stemmer på dem.

Det var netop sådan Trump kom til magten. Skriv noget absurd og lad så modstanderne dele det så meget, med deres egne harme og nedladende kommentarer, at det trender på alle platforme.

Hvis nogen vil være lidt klogere på hvad der sker når kloge mennesker som dig møder politiske kommunikatører som LA, kan du eventuelt læse Drew Westen’s The Political Brain. Om Bush/Gore valgkampen i 2000.

Her var også Gore den klogeste, som 100% havde facts i orden. Og hvis du har glemt det, blev Bush præsident.

Liberal Alliance bedriver ikke klimapolitik. De driver valgkamp. Og du vinder ikke over dem ved at dele deres budskab. Lige meget hvor meget klogere på klima du så er.