AI og relationer: Kan ChatGPT være din ven (eller terapeut?)

Nærmest fra den ene dag til den anden begyndte millioner af mennesker at tale fortroligt med en maskine. Ikke om teknologi – men om deres liv. Om kærester, barndomstraumer og jobkriser.

I dag er ChatGPT en af verdens mest brugte samtalepartnere, ifølge de seneste undersøgelser. Men hvad betyder det egentlig, at vi fører dybe, personlige samtaler med noget, der ikke har nogen krop, ingen historie og ingen bevidsthed?

I dette foredrag stiller jeg skarpt på den nye type “relationer “der er ved at opstå mellem mennesker og kunstig intelligens. Det handler ikke om sci-fi, men om helt almindelige mennesker, der spørger en chatbot om, hvordan de skal håndtere livet.

For hvad er det egentlig, vi reagerer på, når vi føler os hørt af en algoritme? Hvorfor taler vi pænt til ChatGPT, selv når vi ved, den ikke føler noget? Og kan en maskine være “der for dig”?

Hør bl.a. om:

  • Kunstig nærhed – Hvorfor føles det rart, når en chatbot siger “Det giver mening, du har det sådan”?
  • Digital selvhjælp – Hvornår er AI en støtte – og hvornår er den måke ligefremt skadelig?
  • Etik og relationer – Bør vi sætte grænser for, hvor langt samtalen med en maskine må gå?

Foredraget giver en tankevækkende og ofte overraskende indføring i, hvad der sker, når mennesker bruger AI som spejl, støtte og samtalepartner. Det kan tilpasses jeres fagområde og inkluderer gerne cases, diskussioner og dilemmaer, der rammer lige dér, hvor I selv står.

Et oplæg for dem, der vil forstå den måske vigtigste psykologiske forandring i vores relation til teknologi lige nu.

Kunderne siger:

Anders er både skarp og fagligt dygtig og leverede netop det inspirerende foredrag som vi havde bestilt til vores netværksdag. Indhold og eksempler var vinklet i forhold til målgruppen og timingen upåklagelig. Jeg anbefaler gerne Anders til andre.

Søren Byriel, Netdesign

Ring 61678913 eller skriv her på siden og forespørg, helt uforpligtende

Smid et par ord her, så kan du komme videre med dit arbejde. Så tager jeg fat i dig og vi kan se om vi passer sammen.

Hvilket arrangement står du med og hvad kunne du godt tænke dig at jeg gjorde for jer?
Hvis du vil ringes op.