Forskning: Derfor kan du ikke multitaske

Når du sidder og tjekker Facebook, samtidigt med at du hører dine børn fortælle hvad de har lavet i skolen, så multitasker du. Når du ser en film, samtidigt med at du tweeter med andre om filmen, multitasker du. Når du kører bil, samtidigt med at du læser SMS, multitasker du også.

Der er bare ét lille problem: mennesker kan ikke multitaske! Det er noget computere gør.

“Multitasking is a mythical activity in which people believe they can perform two or more tasks simultaneously as effectively as one.”

Edward Hallowells

Når vi har skærme omkring os konstant, bliver vores opmærksomhed ofte delt imellem en skærm og f.eks. den person vi taler med.

Skærmene udfordrer vores høflighedsbegreb og de kan skabe misforståelser og måske endda sure miner hos folk som føler at du har større opmærksomhed på en skærm, end på dem.

Men skærmene er ikke kun et spørgsmål om høflighed eller sociale omgangsformer. Når du forsøger at gøre flere ting på én gang, går det ud over dine præstationer. I hvert fald i situationer, hvor de to (eller flere) ting du gør, overlapper i den samme del af din hjerne. Det sker f.eks. hvis du aktiverer dit sprogcenter og følger med i tale på TV, radio eller i undervisning, samtidigt med at du eksempelvis skriver en email eller læser et blogindlæg.

Hvis du derimod foretager dig ting der er simple og indøvede – f.eks. at gå og tale i telefon, kan de godt udføres samtidigt. Det er fordi det at gå almindeligvis ikke kræver meget opmærksomhed. Men lige så snart opgaver bliver en smule mere komplicerede og f.eks indebærer at du skal læse gadenavne eller finde vej, mens du taler, begynder hjernen at slå knuder. Din opmærksomhed ryger over på den ene opgave, mens den anden bliver nedprioriteret. Og er forløbet længere, begynder du at “flex taske”. Det vil sige at din opmærksomhed springer imellem opgaverne konstant. Og det går beviseligt ud over produktiviteten.

Hvis du ser en film, mens du tjekker Facebook, er skaden begrænset. Du får måske set lidt mindre af filmen – især de stedet hvor ingen siger noget. Men hvis du f.eks. tjekker sociale medier, mens du arbejder eller laver lektier, begynder din produktivitet at lide målbar skade. Opmærksomhedsstudier har fundet sted i psykologien i mange år. Det skyldes blandt andet at opmærksomhed jo er ret nemt at undersøge. Og alle studier peger på at delt opmærksomhed (divided attention) volder menneskehjernen større eller mindre problemer.

Her er 10 ting som forskning tyder på:

1. Du er længere tid om at løse to opgaver, hvis du prøver at løse dem samtidigt, end hvis du prøvede at løse dem en ad gangen.
2. Hvis du prøver at cykle, mens du tjekker mobilen, slingrer du mere, du kører langsommere og overser flere skilte og øvrige trafikanter. Smartphones er værre end dumbphones.
3. Bilister der skriver SMS, mens de kører, har over dobbelt så stor risiko for at komme til at vælge en forkert vejbane, som trafikanter, der ikke skriver SMS.
4. Samtaler på en håndfri mobiltelefon, forstyrrer opmærksomheden på trafikken og instrumentbrædtet, lige så meget som samtaler på en almindelig mobiltelefon og fører ikke til færre trafikulykker.
5.  Ting du lærer, mens du foretager dig noget andet imens, har du sværere ved at bruge til noget bagefter, end ting du lærer mens du koncentrerer dig fuldt om dem. Det er fordi du husker dem, men ikke får dem forarbejdet ordentligt, hvis du samtidigt foretager dig andre ting.
6. Hvis du prøver at løse to opgaver der indebærer sprog på én gang, vil den ene blive løst dårligere og det går især ud over din evne til at huske hvad der f.eks. er sagt. Så hvis du ser TV, mens nogen fortæller dig hvad du skal huske at købe ind, er der større sandsynlighed for at du glemmer noget, end hvis du koncentrerer dig om hvad der bliver sagt.
7. Facebook er særligt distraherende, fordi det indeholder så mange forskellige typer af stimuli i form af fotos, hilsner, video og spil og dermed påvirker hjernen på mange måder.
8. Hvis du har Facebook åben imens du løser skoleopgaver på din computer, kan din årskarakter blive op til 2 karaktertrin lavere, end hvis du ikke er på Facebook i undervisningen.
9. NB: Det gælder også, hvis du sidder ved siden af og har udsyn til nogen, der ser youtube eller tjekker Facebook på deres computer.
10. Du kan altså øge din karakter med et helt karaktertrin eller mere, ved altid kun at lave lektier uden at være på f.eks. sociale medier eller YouTube samtidigt.

(Kilder bl.a: Science direct, WHO/NHTSA & Wilfrid Laurier University)

Men hvorfor tror jeg så at jeg kan multitaske?

Det er fordi de fleste mennesker bruger nogle strategier til at kompensere for at vi ikke kan gøre to ting på én gang:

• En helt almindelig strategi handler om at scanne text eller lyd. Når man scanner, holder man øje med ting med “et halvt øje (eller øre)”. Vi kan f.eks. have TV’et tændt som baggrundsstøj og blot kigge op, hvis der kommer noget der lyder interessant.  D.v.s  hvis der optræder nogle trigger-ord, som fanger vores opmærksomhed. Eller du kan lige scanne en Facebook-side og se om der umiddelbart er noget der springer i øjnene. Navne du kender (især dit eget) eller fotos af kendte ansigter  er ofte meget effektive triggers. Det bruges flittigt i reklamer. Når vi kun scanner verden, får vi frigivet mental kapacitet til at være opmærksomme et andet sted. Og det er ofte sådan vi gør, når vi følger med i en samtale, mens vi opdaterer eller tjekker Facebook. Her bliver den ene “kanal” reduceret til scanning, mens vi koncentrerer os om den anden.

• Vi kan som nævnt også skifte imellem opgaver. Det kan man kalde flex tasking. Og det kan tit virke som om vi er opmærksomme begge steder, selvom vi faktisk skifter. Ofte kan den ene opgave jo godt udskydes nogle sekunder, til fordel for den anden. Du kan f.eks. godt lige holde op med at læse eller skrive på din computer eller mobil et øjeblik, hvis den du er fysisk sammen med, kræver din opmærksomhed eller blot siger noget med nogle trigger-ord, som fanger din opmærksomhed. På den måde kan vi fungere i praksis, som om vi multitaskede.

• Endelig er der den auditive buffer. Menneskets hørelse har nemlig evnen til at lagre nogle få sekunders lyd uden at hjernen egentlig har processeret den, på et lille stykke. Hvis nogen f.eks. spørger: “hører du efter?”, så kan du faktisk lige spole den sidste sætning tilbage og høre at der blev sagt .. “og derfor tager jeg til Viborg på torsdag”. Så derfor kan du svare: “ja, jeg hører efter. Du skal til Viborg på torsdag.” Også selvom du faktisk ikke aner hvad vedkommende har snakket om eller hvad det handler om.  Og det kan også medvirke til at du kan overbevise andre (og måske dig selv) om at du følger med i flere ting og multitasker. Så hvis folk svarer med den sidste sætning du sagde, kan du roligt regne med at de ikke har hørt efter, men blot bruger den auditive buffer.

Så konklusionen er entydig: Hvis du prøver at løse to opgaver der indebærer sprog eller anden målrettet koncentrationpå én gang, vil du løse den ene bedre end den anden i bedste fald. Men mere sandsynligt bare løse begge to lidt dårlige og/eller langsommere.