Skal du bare give op?

Her er 8 greb du som lærer kan bruge, når du vil have en samtale med eleverne om AI i dag

For tiden er der igen snak om at skoleopgaver er gammeldags og kedelige og at vi i stedet skal omfavne AI og lade børnene løse spændende problemer og beskrive deres processer.

Men er skoleopgaver, hvor vi kræver dyb læring og selvstændigt arbejde, bare helt passé? Er vi selv ude om t aleverne bruger AI i stedet for at løse dem selv? Skal eleverne i stedet lære at prompte og beskrive processer? Eller er det måske OK at insitere på at eleverne tager ansvar for ikke at snyde og for at lære noget – selvom (eller måske fordi) det er svært?

Her er 8 greb som måske kan inspirere dig til at tage snakken med elever, forældre (og dig selv). Hvad mangler jeg?

1. Hvad må jeg? Gør gråzonen så smal som muligt

Ingen elever skal overlades til selv at gætte. Det skal altid være meget tydeligt hvad man må og hvad der betragtes som snyd. Uanset om man bruger AI eller ej. 

Man kan altid snyde med AI. Lige meget om man så ændrede undervisningen og begyndte at lave “spændende projektopgaver med AI”, frem for at skrive opgaver. Alt hvad du beder eleverne tænke over, kan de bede AI om at tænke over for dem. Sørg derfor for gøre det helt klart hvad der er snyd og hvad der ikke er. Så klart som det er muligt, i hvert fald. Det gælder “lovens bogstav” – altså hvad man helt konkret må og ikke må. Uanset om det er AI eller ej. Men det gælder især “lovens hensigt”. Altså årsagen til at vi har de regler. Fortæl at reglerne er til for at man selv skal tænke og løse problemerne. At være meget tydelig på hensigten, kan gøre en forskel når eleverne skal navigere i gråzonerne og måske selv skal vurdere om det er OK at bede ChatGPT til hjælp i en situation, de ikke lige har hørt om. At tale om hensigt og ikke konkrete regler, flytter på mange måder ansvaret ind i eleven – mere end de helt konkrete regler, som kun beskriver ydre adfærd. Men jo skarpere regler, jo mindre gråzoner.

2. Lad snyd have konsekvenser

Hvis man trækker på skuldrene over at eleverne skriver opgaver med AI, sender man det signal at det nok ikke er så slemt at gøre.

Fordi det kan være svært at afgøre definitivt om en elev har brugt AI, kan det være svært at træde i karakter og lade snyd have konsekvenser. Men ofte er man som lærer ret sikker og i de situationer kan man sende nogle signaler ved at lade AI-snyd have konsekvenser. For eksempel at man kontakter forældrene og har en alvorlig samtale med dem. Ikke for at straffe, men fordi konsekvenserne er med til at signalere alvoren ved AI snyd. Der er forskel på at få en skuldertrækken og en bebrejdende kommentar fra læreren – og så at opgaven bliver afvist og forældrene kontaktet.

3. Tal AI-værdier med forældrene

Forældrenes bruger også AI og deres AI-værdier er en vej til at påvirke elevernes

Hvis man som barn konstant hører hjemme at forældrene “lige fik ChatGPT til at ordne” det ene og det andet – og forældrene måske selv laver mails, blogindlæg og artikler med AI som de udgiver som egne, kan det være ret uforståeligt at eleven da ikke også lige må. Det gælder også de hjem hvor ChatGPT er det første sted man spørger om alt – inden man selv har prøvet at tænke. Om man skyder genvej alle tænkelige steder med AI eller har nogle klare grænser for AI, er vigtige værdier at få med hjemmefra. Selvom AI ikke er ulovligt i hverdagen – så er der jo tale om at man ofte ”snyder” med afsenderen, hvis man lader AI løse sine arbejdsopgaver som voksen. Og hvis man måske ligefrem ”praler” af hvor let man løste sin opgave derhjemme, kan det jo ikke undgå at påvirke eleven. Det samme gælder hvis man som forældre f.eks. fortæller at man aldrig kunne drømme om at skrive et brev med AI. En snak med forældrene om hvordan der tales om AI, kan derfor være endnu en vej for dig, til at påvirke børnene.

4. Vær selv et eksempel

Lærere er forbilleder – også når det handler om hvad der er ægte og falsk

Som lærer har man konstant en mulighed for at tale om AI, snyd og ægthed, i sin daglige undervisning. At sige ”jeg kunne aldrig drømme om selv at skrive et brev til en ven med AI”, men jeg beder gerne ChatGPT om hjælp til at betjene min vaskemaskine, er en måde at kommunikere værdier på, som er med til at at tegne nuancer op for eleverne. At det de ser når du underviser ikke er lavet af ChatGPT men af dig selv, er også et vigtigt eksempel at sætte. Og fortælle om. Men det kræver jo at du rent faktisk selv laver dine undervisningsmaterialer og oplæg. Gør du det? Eller lyver du selv og lader ChatGPT gøre det? Som lærer og person er du en rollemodel – og her hjælper det at du selv har gjort op med dig selv hvilken rolle AI har i dit arbejde.

5. Smid AI ud af de obligatoriske værktøjer

Hvis AI er en del af de værktøjer som skolen udbyder – f.eks. tekstbehandling, sender det signaler om at det er OK at bruge AI.

Hvis man installerer en frisk udgave af Microsoft Word på sin computer, er det første man møde når man starter et nyt dokument, oppe ved cursoren, en lille prompt der spørge om man vil have hjælp til at skrive sin opgave. Det er en AI (Microsoft Copilot) som er slået til som standard og aktivt skal fravælges.

Hvis man som skole beder eleverne bruge et værktøj som straks tilbyder at hjælpe med at skrive ens opgave, kan det være svært for elever at forstå at det da ikke kan være bare lidt ok. Derfor er det et vigtigt signal at al AI er slået fra i skriveværktøjer etc.

Men kan leverne ikke bare gå direkte på ChatGPT og hente deres tekst der? Jo, det er rigtigt. Men så kræver det et aktivt tilvalg – ikke et aktivt fravalg. Og al forskning viser at det gør en forskel på adfærd, om et valg et ”standardvalget” eller ikke.

6. “Men alle de andre gør det” 

Fortæl eleverne at det er OK ikke at ville snyde, selvom de andre gør. 

Som elev kan det være svært at sidde alene og kæmpe med en opgave, hvis vennerne har lavet dem på 10 minuter og nu gerne vil leget og have det sjovt. Det kan også være svært at aflevere en halvgod opgave man har kæmpet for, hvis man ved at de andre kan aflevere pefekte opgaver. Og i gruppearbejde kan eleven jo direkte blive konfronteret med at de andre i gruppen vil bruge AI og bliver sure over at en elev ikke også vil. Det kan være et svært problem, som man måske ikke helt kan løse – men som minimum kan man fortælle eleverne at det ikke bliver mindre snyd af at andre gør det. At det ikke er meningen at de skal kunne alt og aflevere perfekte opgaver. At du hellere vil se en dårlig opgave en elev har kæmpet for, end en god en som ChatGPT har skrevet. Og at det er OK at sige fra en en gruppe, hvis nogen vil snyde.

7. Tal læring op

Enhver der har kæmpet med en svær skoleopgave og lykkedes, ved hvor godt det kan føles.

Eleverne har aldrig bedt om at være i skolen. Og derfor vil det være let for dem at mene at ethvert tiltag der kan fjerne de tunge skoleopgaver er et gode. Og det kan man nok ikke undgå. Det er en rimelig reaktion på et ydre pres. Man kan ikke forlange at elever skal elske lektier.

Men mange elever rummer også en anden del i sig. Det er den del som kan mærke hvor dybt tilfredsstillende det er at mærke at man mestrer noget. Den del som kæmper med en opgave og endelig når dertil hvor de stolte og selvtilfredse læser den igen og igen og læser den højt for forældrene. Og for klassen måske.

Den del må man undvære, hvis man får AI til at skrive alle sine opgaver. Man får resultatet og en lettelse, men ikke den dybe tilfredshed. Og man lærer faktisk heller ikke ret meget, hvis man bare afleverere en tekst som en maskine har skrevet for en. Heller ikke selvom man lige har rettet i teksten og “gjort den til sin egen”.

Det er også en vigtig samtale. Og selvom det virker som om det er for døve ører, så kan det sagtens sætte spor.

8. Tal AI ned

Selvom AI modellerne stadig bliver bedre, gentager de blot sprogstykker som de tror de skal lyde. AI ved hvordan det rigtige svar lyder – men aner ikke hvad det rigtige svar er. Derfor kan man meget let lave dårlige og dybt forkerte opgaver, hvis man lader AI svare på sine spørgsmål. Man får altså opgaver der kan virke vildt kloge, men som kan være direkte idiotiske at læse, for en person der rent faktisk ved hvad det handler om (for eksempel en lærer). Her kan du som lærer give eksempler på at AI tog eklatant fejl. Disse vil være lette for elverne at huske. For eksempel dengang en AI foreslog af man puttede lim i pizza. Der hvor AI er særligt dårlige, er ved matematik, hvor selv simple sammenligninger kan volde dem store problemer.

AI vil nok forandre skolen – men det betyder ikke at du skal give op

Fordi AI kan skrive opgaverne og det er så let for alle at gøre brug af, vil eksaminer og afleveringer nok begynde at ændre sig. Mundtlige fremstillinger og klassetest for udenadslære kan være nogle af de tiltag som kan flytte elevernes indsats væk fra at snyde med AI.

Men det betyder ikke at det er gammeldags at forvente at eleverne lærer noget, tager livtag med svære problemer og producere sammenhængende værker. Og det er ok – ja ligefrem vigtigt – at du tør insistere på at man ikke altid skal vælge at prompte sig ud af et problem, Men at man skal være i det svære og vokse af det.