Hvor nudging (heller) ikke virkede
Uvidenskaben bekræfter det du sikkert selv har opdaget: Folk er ligeglade med dit nudge (eller skilt), hvis de allerede har en vane. Ja, ofte ser de det overhovedet ikke.
Kender du det at du laver fine nudges. At du f.eks. placerer varer eller sæbe et nemt sted osv – og INGEN synes at opdage det? Det hænger sammen med at vi faktisk ikke altid er spor interesserede i ”cues”.
Det lavede jeg en uvidenskabelig undersøgelse af i tirsdags. Der var jeg nemlig valgtilforordnet i den lokale idrætshal.
En gevinst ved at være valgtilforordnet er at man skal håndtere adfærd for flere tusinde mennesker på én dag. Og det betød blandt andet at jeg fik jeg mulighed for at lege/eksperimentere med at intervenere i en vaneadfærd.
En del af tiden stod jeg nemlig vagt der hvor selve stemmen afgives. Ved stemmeurnerne. Der stødte vi på et adfærdsproblem:
Efter folk havde stemt, skulle de jo forlade valglokalet/gymnastiksalen. Men udgangen var et andet sted end den plejede de være de forrige år.
Det betød at rigtigt mange mennesker automatisk søgte mod den tidligere udgang. Og nu skulle vises et andet sted hen. Og det blev jo lidt trættende for os i længden.
Den løsning de havde valgt, var at hænge skilte med pile op på væggen, som viste til den nye udgang. Men dem så stort se ingen. Hvorfor skulle de da også kigge sig omkring efter pile, når de godt vidste hvor udgangen var?
Jeg besluttede derfor at ændre på skiltningen.
Først lavede jeg et skilt på en lille kasse lige efter af stemmeurnerne. Det blev komplet ignoreret og folk gik direkte mod den gamle udgang alligevel. Så stillede jeg det på en vogn, så det var lettere at se. Folk gik forbi alligevel. Så fik jeg en god idé at placere skiltet lige foran vejen hen til den gamle udgang. Men resultatet var stadigvæk at folk gik udenom det uden at opdage det.
Jeg begyndte nu at rykke det tættere og tættere på stemmeurnerne, for at gøre det mere dominerende. Og gjorde mange overvejelser om visuelle betragningsvinkler og ganghastighed. Men lige lidt hjalp det. Først da jeg satte det helt op til stemmeurnen, så det spærrede vejen og samtidigt nærmest hældte folk hen imod udgangen, virkede det.
Så hvis der er en lære af det, så er det at vaner gør at vi ignorerer input og cues fra omverdenen. Og hvis vi virkelig vil stoppe mennesker i deres vaneadfærd, så er det nærmest en helt fysisk eller praktisk barriere der hjælper.
Det er som sagt bare en lille leg med adfærdspsykologi – men det var under alle omstændigheder rigtigt skægt at kunne stille et lille eksperiment op og umiddelbart få mange hundrede mennesker igennem det. Nå ja – og så selvfølgelig igen minde dig om at nudging som regel er totalt oversolgt som intervention.
