En pinlig ikke-historie om #covid19 #dødsfald #vacciner og #bigpharma

Deltager i covid-19-vaccineforsøg er død i Brasilien

Sådan lød overskriften der ramte mig på Twitter, da jeg sad med morgenkaffen. Det viste sig at være en ikke-historie, som nu har fået eget liv på danske medier. Ikke fordi den handler om noget – men fordi det den ikke handler om, gør dig bange!

Her er facts: En person som deltog i et forsøg med covid-19-vaccine hos AstraZeneca i Brasilien er død. Han var en af dem i kontrolgruppen, som ikke modtog aktivt stof, men derimod placebo (kalktabletter), hvilket jo netop er standardpraksis ved den slags kliniske forsøg.

Der er altså tale om at en person er død, uden at blive udsat for andet end hvad vedkommende almindeligvis ville være blevet udsat for. Historien burde altså lyde “Person død i Brasilien”. Eller, hvis der bruges deltagere som er smittede med covid-19: “Person død med Covid-19 i Brasilien”.

Så dette er ikke en historie om covid-19-vaccine. Til gengæld er det en historie om danske medier der ukritisk videreformidler internationale mediers meget tvivlsomme historier og puster til vaccinefrygt. For “historien” handler jo indirekte om klikpotente emner som covid-19, vaccine, dødsfald og et stort (og potentielt skurkagtigt) medicinalfirma. Og her blev det åbenbart uimodståeligt at koge en nyhedshistorie på dødsfaldet.

På CNN 21.oktober blev “historien” således bragt med denne sensationelle overskrift: Coronavirus vaccine volunteer in Brazil’s AstraZeneca trial dies — but authorities say trial to continue

Der er 4 (måske 5) grunde til at man kan dø mens man er med i den slags forsøg:

  1. Man kan rent faktisk dø af vaccinen
  2. Man kan dø af selve sygdommen, fordi vaccinen ingen effekt har
  3. Man kan dø af sygdommen, fordi man fik placebo
  4. Man kan blive kørt over af en lastbil eller dø af noget helt andet
  5. (man kan dø fordi man ikke kan tåle kalktabletter som bruges som placebo)

Når jeg nu siger det, kan du godt regne ud at mennesker ikke holder op med at dø af alle mulige andre årsager, blot fordi de deltager i et forsøg. Lige meget om vi ved at der er tale om placebo eller ej. Men når vi læser den slags overskrifter, er det bare meget let for os alle at komme til at drage den fejlslutning at personen nok er død af selve medicinen i forsøget.

Når (hvis) man klikker ind på historien, kan man læse følgende: “I think we can assume the circumstances of the death were such that it was clearly not vaccine related,” Ian Jones, a professor of virology at Britain’s University of Reading, said in a statement. Der er altså her ingen grund til at tro at der er noget problematisk på spil overhovedet – men dog heller ingen vished om at der er tale om en placebomodtager. Og nu var historien kommet ud i nyhedskredsløbet.

Historien lander i Danmark

Da historien landede på Ritzau, havde de fået bekræftet at vedkommende modtog placebo og altså intet virksomt stof. Dermed burde en normalbegavet 8-årig kunne se at det ikke er en nyhed overhovedet og have slettet den – men nu rullede historien i stedet. Og den fangede Børsen, som kastede denne kliklækre overskrift ud på Twitter:

.

Hvis man klikker ind på selve artiklen, kan man i underrubrikken læse at der er tale om en placebomodtager og ikke en der overhovedet har modtaget testvaccinen (tak til @Martinkroger for lån af screendumps).

Faktum er bare at det langt fra er alle de artikler vi ser på twitter, vi rent faktisk klikker ind på. Så mens du læser dette er der mennesker der har siddende i baghovedet: “Man kan da vist dø af corovid-19 vaccinen, har jeg læst noget om et sted”. Prøv at forestille dig en person der i forvejen er vaccineangst, der nu får denne plantet med det seriøse medie Børsen som afsender. Og om lidt falder vedkommende over et opslag fra en vaccinemodstander på Facebook.

Korrelation er ikke kausalitet

Fordi to ting sker efter hinanden, behøver ikke at betyde at de har noget med hinanden at gøre. Men selv for intelligente mennesker som dig, er det svært ikke at falde i den fejlslutning. For at illustrere dette, tillod jeg mig at fabrikere denne komplet fiktive Børsen-overskrift (som jeg delte med @borsendk på Twitter – de har ikke svaret endnu). Og forestil dig at du nu ikke havde klikket ind på artiklen, men blot så overskriften suse forbi i feedet:

TV2 tager den et skridt videre

Efter en voldsom kritik af Børsen, rettede de overskriften. Men nu har andre medier samlet historien op. I stedet for at erkende at en person der bare dør i Brasilien – med eller uden covid-19 – slet ikke er en historie, fastholder de at bringe den. Den indeholder jo stadig de megalækre klikord covid-19, død, vacciner og medicinalselskaber. Og CNN har jo bragt den. Men nu er historien blevet endnu mere mærkelig. Nu står placebo nævnt (man vil gerne være faktuelt korrekt) men på en måde der alligevel får det til at lyde lidt mistænkeligt.

Overskriften “Deltager i forsøg med coronavaccine død – havde kun modtaget placebo” antyder at der nok er noget lusket ét eller andet sted. For en sådan historie skal forstås i sin psykologiske kontekst. Du vil nemlig naturligt tænke “der da være en historie – ellers ville de jo ikke bringe den” (hvilket de heller ikke skulle have gjort). At det fremhæves at “Dødsfaldet er det første i verden med tilknytning til forsøg med en vaccine mod coronavirus” får det til at synes endnu mere banebrydende og vigtigt. Selvom det absolut intet siger om noget som helst.

Hvordan kom denne pinlige ikke-historie ud på Børsens twitterpofil?

Mange danske medier bringer let omskrevne nyhedshistorier fra internationale medier som CNN. Hvis du sammenligner historierne fra TV2 og CNN herover, kan du se det påfaldende sammenfald i teksten. Og hermed er der ikke rigtigt nogen gatekeepere som kan standse den slags sensationelle spil på vores vaccineangst.

Sådan kunne flowet se ud:

  1. Amerikansk medie laver en gryderet af covid-19/vaccine/dødsfald og gør dette til en historie
  2. Journalistpraktikant hos Ritzau formidler denne nu-historie
  3. Børsen abonnerer på Ritzau og bringer (sandsynligvis automatiseret) historien
  4. Lajla i Vanløse ser rubrik i sit twitterfeed (uden at klikke ind – TL;DR) og kan nu godt se at der nok er noget om det Saseline skriver

Kontrollerede forsøg som pixi-pegebog:

Selve ideen med kontrollerede medicinske forsøg er at nogle mennesker ikke får medicin og dermed kan dø. Det er ikke en fejl. Det er måden den slags virker på. Kun ved at sammenligne med en gruppe som ikke får vaccinen, har man en chance for at bevise at en vaccine virker bedre end at gøre ingenting. Det kan godt være at mennesker der dør i et covid-19-vaccineforsøg, kan give anledning til alle mulige lækre overskrifter by association. Men en person der dør uden at have fået noget som helst sprøjtet ind i kroppen er ikke og skal ikke være en historie. I hvert fald ikke når resulatet resultatet er at der sås tvivl om en vaccine som er ret central for at vi kan få vores normale hverdagsliv tilbage.

Ansvaret ligger KUN ét sted

Det er klart at årsagen til problemet er at sensationsdrevne internationale medier skaber en historie, som derefter samles op i bundter af nyhedsbureauerne og sælges videre i aviserne som abonnerer på deres tjenester. Det er også en årsag at disse nyhedsbureauer blot klipper og klistrer uden altid  at ane hvad de laver eller tage ansvar (når CNN bringer det, MÅ det da være en historie) og at disse smides ind i avisernes feed automatisk. Men ansvaret ligger alene ét sted – hos Børsen, TV2 og de medier der bringer dem.

At der altid skal være et intelligent menneske som stopklods et sted, er måske for meget at forlange i 2020, hvor vi alle kræver nye historier selv når vi vågner og skal pisse om natten og ikke gider at betale for dem. Men må jeg ikke foreslå at aviserne som minimum sætter et par søgeord op som stopper historier der kan puste til angst for vacciner, indtil en voksen lige kan læse (og i dette tilfælde slette) dem?

Vil du blande dig eller har jeg misforstået noget?

Fang mig på Twitter: @HrAndersColding